Nu er der ikke rigtig så mange ting jeg kan huske Sorn rigtig godt, men jeg husker nogle af mine sommerferier som jeg har haft ved min mormor og morfar. Hvor vi har været i den fynske landsby, hvor min morfar har fortalt mig mange af sine gamle historier om den gang han var barn. En af de mange historier jeg husker er specielt en han fortalte mig da vi gik ved en skovkant som kun lige var blokket med nogle buske. Den starter stille og roligt med,” da jeg var otte år da skulle jeg ned efter mælk for min mor, og hun sagde at når jeg havde hentet den skulle jeg komme lige hjem der efter. På vejen der over ser jeg nogle drenge som der spillede fodbold, de spurte om jeg ville være med til at spille, selv om jeg kun lige havde fået af vide at jeg skulle gå lige hjem efter gik jeg af lige vel med til at spille med dem. Tiden gik og det begynde roligt at blive aften jeg tror nok vi havde spillet mere end fire kampe, da jeg så så min far komme løbende ned mod os, og han var ikke glad. Han tog mig med hjem i en hulens fart og så kunne fodbold kamp være fodbold kamp og mælk kunne være mælk, for han var gal. Da vi så kom hjem kikkede han stænket på mig og sagde at jeg skulle gå ned og finde mig en afstrafningskæp, så jeg gik ned i vores have og finde en. Jeg fandt den tyndeste som jeg kunne finde og gav den til min far. Efter jeg havde fået nogen med den fandt jeg ud af at det nok ikke havde været så god en idé, for kæppen snærede helt vildt og den dag i dag kan jeg stadig mærke hvor jeg blev ramt af den kæp.”
